mandag den 31. december 2012

Angel's fødselsdag

Så blev det den 31/12, og det er Angels fødselsdag! Den gamle pige bliver 2 år idag, så hun skal da forkæles lidt med extra alene tid ude og lidt godt også.

Derefter kommer hele pigeflokken ud så de kan få brændt lidt energi af inden i aften hvor det buldrer og brager, og efter pigerne kommer drengene også ud.

Men lige nu er det kun min lille pige Angel, hun er vores ældste rotte, og der har aldrig været det store bøvl med hende. Hun har altid elsket opmærksomhed, og er altid blandt de første i buret der kommer hen og vil ud.
Samtidig er hun min lille spring rotte, hvilket har givet mange sjove ansigter på folk der ikke lige vidste det, og jo hun er da faldet lidt til ro eftersom hun er blevet ældre, men hun vil stadig lege.


Angel med sin fødselsdagsgave.


Godt nytår til alle derude, og pas nu på jer selv i aften! 

søndag den 30. december 2012

Rengøring

Rotter er jo nogen nysgerrige små nogen, og jeg oplever det især ved pigerne da de har lidt mere energi end drengene, og jeg primært står for dem, nå men deres bur skulle rengøres til imorgen aften hvor vi får lidt venner på besøg til nytårsaften og fangede lige et billede af Mira, Mila og Lily der kigger efter hvad der bliver gjort ved deres bur.


onsdag den 26. december 2012

Farvel Prinsesse

Som nogle nok allerede ved mistede vi igår den 25/12 vores lille prinsesse Fae.

Hun var blevet syg natten til den 24, og vi opdagede det så den 24, hvor hun kom for sig selv og virkelig blev puttet om. Det lille pus var virkelig afkræftet og kunne ikke engang pleje sin pels, så vi vidste den var gal, men vi kunne ikke gøre så meget den dag, så hun kom i sygebur, og vi tog afsted til juleaften.
Hun var det første vi kiggede til da vi kom hjem, og hun lå bare der...
Vi brugte hele aftenen med hende hvor vi bare lå og puttede, og passede hende så hun ikke frøs, helt indtil vi gik i seng.

Den 25 var hun igen det første vi kiggede til og vi sad med hende helt til det sidste.
Vi ringede til vagtdyrlægen, og fik ham til at tage på klinikken så han kunne kigge på hende, vi havde fundet kørsel dernede, vi ventede bare på de kom, men inden kørslen nåede frem var hun væk.
Hun faldt hen i vores arme, og det er sq nok noget af det hårdeste vi nogensinde har prøvet.

Fae blev idag den 26/12 begravet ved siden af sin veninde Sisse, og jeg finder trøst i Fae og Sisse som var så tætte i livet nu er sammen i døden.

Hvil i fred min prinsesse, du er elsket og savnet i vor flok.

tirsdag den 18. december 2012

Gamle billeder

Jeg besluttede mig for igår at rydde op på min gamle mobil, og gøre den 100% køreklar igen, og da jeg tjekker hukommelses kortet finder jeg en masse gamle billeder af rotterne.

Bl.a. finder jeg billeder af Angel som lille! Utroligt hvor meget de forandrer sig.



Jeg fandt også babybilleder af vores første kuld, både fra de kun er 2 dage gammel, og op til de blev solgt.

Babyer, 2 dage gammel.


Har også fundet mange mange flere, der er vel lidt over 1000 billeder ialt, med alle de rotter vi har haft hehe.


Jeg har idag også fået en mail fra gnavergalleri om at jeg kan "invitere" 10 mennesker gratis til gnavergalleri, hvor det normalt koster at få en aktiv profil. 

"Hej,
Normalt skal man betale for at bruge GnaverGalleri, men jeg har skaffet dig en gratis brugeroprettelse.
Brug dette link, der gælder til den 24. december 2012.

http://www.gnavergalleri.dk/gratis_aktivering?promotion=xmas2012_qtj483 

Log ind eller opret dig som ny bruger - og du får gratis oprettelse."

Det er ovenstående besked jeg skal sende til folk, men kender ikke umiddelbart nogle der kan bruge det, så smider det bare herind, så kan i selv finde ud af om i kan bruge det til noget.

Nå, jeg vil sætte mig lidt med tøserne inden jeg skal i bio med kæresten iaften.

torsdag den 13. december 2012

Underlige tøser

Det er sjovt at gå billeder igennem med rotterne, der er altså nogle gyldne moments med dem.

Her er et billede med Lily der sover i madskålen, Mila der prøver og ligge i madskålen og Angel der prøver og spise udenom dem (kameraet var dog lidt mere interessant)



Man får nogle gode grin over hvad de små kræ kan finde på hehe.

Et billede af Angel der bare er fuldstændig ligeglad med snakkeri, og meget hellere vil spise.


Tv hygge

Sidder og ser lidt tv, med Mila ude, og hun er nu gentagende gange faldt i søvn på mig, og jeg kan bare ikke få mig selv til at vække en sovende lille rotte.

Er dog glad for kæresten rækker mig de ting jeg mangler, som fx. fjernbetjening osv.

Men det er nu altså ren hygge med afslapning med en dejlig lille rotte som er så kærlig som Mila.

Her er lidt billeder af den lille putterotte Mila.





tirsdag den 11. december 2012

Hvad rotter er for mig

Til at starte med kunne jeg ligesom så mange andre ikke lide rotter, og var ikke trygge ved dem, men det ændrede sig.

Første gang jeg mødte rotter faldt jeg for de små kræ. Det var min kærestes første 2 rottedrenge, Vlad og Azreal. De kom bare vandrende stille og roligt hen til mig, op ad min venstre side, om bag nakken og ned af højre side, og løb videre.

Efterhånden som jeg mødte dem flere gange blev jeg mere tryg ved dem, hvilket førte til jeg en dag selv ville have en. Idag har jeg 16 ialt sammen med min kæreste, og de er virkelig det bedste kæledyr jeg nogensinde har haft. Den kærlighed du giver dem får du tifold igen, og det er et nemt og sjovt kæledyr.

Rotter er klogere end man lige tror, de kan trænes til så mange forskellige ting, og kan mange tricks, det er sjovt både for ejer og rotte at træne små tricks som kan give mange smil og grin.