onsdag den 30. januar 2013

Opdræt

Da vi har været uheldige med de sidste par graviditeter med rotterne stopper Æsels Rotteri for en stund.
Bloggen her vil fortsat være aktiv og kan stadig følges.

Hjemmesiden http://www.123hjemmeside.dk/aesels-rotteri vil lukke ned automatisk omkring d. 14-15 Juni 2013.

Vi vil ikke risikere flere problemer med vores hunner, og Lilly er hermed den sidste rotte der blev sat til parring i Æsels Rotteri for denne gang.
Lilly har endnu ikke født og der holdes godt øje med hende.

Vi håber en dag at kunne starte op igen, indtil da er alle rotter her udelukkende kæledyr fra vores side af.

mandag den 21. januar 2013

Lilly

Nu begynder det at blive spændende med Lilly.
Hun tager godt på, og har gjort det de sidste par dage.
Hendes mave er spændt, så der er tegn på der er noget derinde.
Idag har hun ikke lavet meget andet end at spise, sove og puffe rundt med bundmateriale, og de første tegn på en rede er der, indtil videre har hun dog lavet to, men ligger og putter i den ene kun.

Hendes termin begynder om ganske få dage, og så bliver buret tjekket dagligt indtil vi enten ser babyerne, eller kan høre dem.

Så vi glæder os herhjemme nu, for vi har ikke haft unger siden Angels første kuld, hvilket var for ca. 1½ år siden. Det bliver spændende.

søndag den 20. januar 2013

Update på Sia

Lille Sia er faldet rigtig godt til, hun er ikke så nervøs for os herhjemme længere, hun er derimod begyndt og blive legesyg overfor os, og tager enhver chance for at lege. Hun har også mødt en af de andre piger for første gang, og det gik rigtig godt, så nu er planen at de to skal mødes et par gange mere og så sættes sammen så Sia kender en i flokken.

Derudover er jeg begyndt og kigge efter et pensionist bur til pigerne, da Angel har nået den alder hun har skal hun ikke bøvle med så mange flere nye små unger, så hellere at hun og en anden kan komme i bur for sig selv og ikke skulle bekymre sig omkring nye i flokken, men hvor de bare skal holde den lille flok de er og slappe af.

mandag den 14. januar 2013

Ny pige og Lilly

Så fik vi lige vores nye lille pige her igår, og jeg må da sige, hold kæft hun er sød! Det er Angel's barnebarn, og Lemmiwinks's datter. Selvfølgelig er hun da lidt forsigtig endnu, da hun er kommet til et nyt hjem med nye lyde og nye lugte, men hun viser allerede nysgerrighed overfor verden herhjemme.

Det er så lille Sia.

Og Lilly tager godt på, så vi håber og tror på der er unger i hendes mave, hun spiser godt og er allerede begyndt og puffe rundt med bundmaterialet, det kan jo altid snyde, det har vi prøvet før, men nu må vi jo se. Vi glæder os meget til det er mere sikkert, og endnu mere til de små er her.

torsdag den 10. januar 2013

Drenge hygge

Sidder lige med drengene ude på sofaen og hygger, nu vil jeg prøve at se om jeg kan spille Guild Wars 2 imens de er ude.

Det skal nok blive spændende.


torsdag den 3. januar 2013

Hjemmeside

Ja, så fik man endelig opdateret hjemmesiden lidt.. Jeg er ikke så god til at få det gjort så tit som jeg burde, og det bider jo kun mig selv i røven, for det bliver jo bare kedeligt at gå ind på den så da der næsten aldrig sker noget nyt...

Nå, men som sagt fik jeg det endelig gjort, og for jer der er interesserede er linket her: http://www.123hjemmeside.dk/aesels-rotteri/57318459

Nu vil jeg bruge lidt tid med Angel bassen og Jewel.