torsdag den 6. juni 2013

Sommer og rotter

Ja folkens, nu kommer varmen jo, og har været her lidt on and off et stykke tid, så her kommer nogle råd til at køle de små ned.

Men først lidt fakta.

Rotter sveder ikke, derfor er det vigtigt de står et sted hvor der er køligt og skygge.
Undgå at de kommer til at stå i direkte sollys.

Når en rotte har det meget varmt flytter de den overskydende kropsvarme ned til halen da det er nemmere at komme af med varmen der. Så hvis du bemærker din rottes hale er meget varm er det vigtigt at køle den ned hurtigst muligt. Det kan bl.a. gøres ved at sænke rotten i køligt vand til halsen, det kan godt være din rotte ikke er så glad for vand, men den vil nok højst sandsynligt finde det rart at blive kølet ned.
Derefter vil jeg kraftigt anbefale at tage til dyrlægen med rotten.


1. Lad dem dykke efter ærter
- tag en skål de ikke kan vælte (eller lille ildfast fad), fyld det med vand og frosne ærter. De bliver kølet ned af den kolde grønt, og det kølige/kolde vand som de har hænderne i.

2. Giv frossen frugt (husk at tjekke op på om de kan tåle frugten)
- tag en pose frossen frugt, skyl dem for evt. frost rester, og server dem det

3. Lig en flaske frossen vand i buret
- tag en plastic flaske, fyld den med vand og lig i fryseren natten over, tag så flasken og lig den i buret til rotterne. De ligger sig op ad flasken og bliver kølet ned. (Nogle siger også man skal ligge et stykke stof omkring flasken, men jeg ser det mere som et råd)

4. Isterninger i vandflasken
- de aflange isterninger passer perfekt ned i en vand flaske, fyld flasken ca. halvt med isterninger og resten koldt vand.


Herhjemme får de også lov til at smage lidt af en sodavandsis når de er ude af buret, men bare husk de ikke må få for meget pga. sukkeret.


Det var lige fire hurtige råd til rotterne om sommeren, der er sikkert flere, men disse er dem jeg har hørt og selv bruger (frossen frugt for første gang i år), og ellers nyd nu det varme vejr vi har.