søndag den 3. marts 2013

Rotterne der sover


Rotter har det med at ligge og sove på sjove, mærkelige og nuttede måder.
Her har jeg lige fanget nogle hvor der ikke lige var plads til den ene fod.




Baron kæmpede lidt med at få plads til sin fod, men opgav efter lidt tid.


Mila prøvede slet ikke og få plads til foden, den hang bare ud fra sputnikken.


Fifer der lå med hovedet udover kanten og sov.



Tredway ligger halvt på sit hoved og sover. Det syntes jeg vi ser tit herhjemme.


Og ja, jeg ved godt burene er beskidte, men det er også tid til rengøring, men måtte bare dele disse skønne billeder med jer.



Derudover, Angel er blevet farmor! Og de små unger er virkelig søde, og flotte, små sorte huskyer og hooded unger. Det er Spoticus der er far til dem, og MyPets-dk Alice der er mor.

søndag den 24. februar 2013

Rottehygge m. billeder

Det er altid godt med rottehygge, især når man er syg.

Deres energi og gåpåmod når man selv er sløj er en rigtig god kur og vil altid få mig til at smile uanset hvad.

Angel & Mira i baggrunden.


Angel


Angel


Angel


Mira ville have et close up xD


Jeg fik et par rigtig gode billeder med Angel, men Mira kunne bare ikke sidde stille, så i må nøjes med Angel bassen denne gang.

fredag den 8. februar 2013

Rotter og legetøj

Hvis du søger legetøj til dine rotter har jeg nogle forslag.

Hvis du vil lege med dem mens de er i buret kan du tage en ubrugt pensel og køre den op og ned af tremmerne, de vil prøve og fange den og du kan så drille dem med penslen når de sidder på tremmerne ved at kilde deres fødder med den.

Trælegetøj til kaniner kan bruges når de er ude, hav dog tålmodighed, de skal lige opfange hvad det er til.

Katte legetøj der larmer kan også bruges, nogle vil dog nok være lidt bange for den til at starte med, da de ikke helt forstår den lyd.
En legepind til katte er også sjovt, jeg har en lille video med Tredway der jagter en med fjer.



Der er rigtig mange ting man kan lave med rotterne, og med en hurtig søgning på bl.a. youtube vil du finde mange forslag til legetøj til dig og din rotte.

Du vil også finde rigtig mange trænings videoer, med forslag til tricks, og tillidstræning, det er værd at tage et kig.

Husk nu, træning og leg kan være et vigtigt redskab så rotten får et bånd til dig, det skal ikke være en pligt at træne eller lege, det skal være noget hyggeligt som får jer tættere sammen.

torsdag den 7. februar 2013

Farvel Lilly

Igår måtte vi sige farvel til Lilly.
Hun havde aldrig født selvom hun var drægtig, så enten var det en unge der aldrig kom ud, eller også havde hun fået en knude i venstre side af maven.

Det påvirkede hendes gang så hun enten ikke brugte foden eller haltede.

Vi havde haft hende til dyrlæge, og de kunne ikke gøre så meget.
Så vi valgte at sige stop, for hun skulle ikke have ondt.

Vi savner dig Lilly, du vil altid være elsket.

onsdag den 30. januar 2013

Opdræt

Da vi har været uheldige med de sidste par graviditeter med rotterne stopper Æsels Rotteri for en stund.
Bloggen her vil fortsat være aktiv og kan stadig følges.

Hjemmesiden http://www.123hjemmeside.dk/aesels-rotteri vil lukke ned automatisk omkring d. 14-15 Juni 2013.

Vi vil ikke risikere flere problemer med vores hunner, og Lilly er hermed den sidste rotte der blev sat til parring i Æsels Rotteri for denne gang.
Lilly har endnu ikke født og der holdes godt øje med hende.

Vi håber en dag at kunne starte op igen, indtil da er alle rotter her udelukkende kæledyr fra vores side af.

mandag den 21. januar 2013

Lilly

Nu begynder det at blive spændende med Lilly.
Hun tager godt på, og har gjort det de sidste par dage.
Hendes mave er spændt, så der er tegn på der er noget derinde.
Idag har hun ikke lavet meget andet end at spise, sove og puffe rundt med bundmateriale, og de første tegn på en rede er der, indtil videre har hun dog lavet to, men ligger og putter i den ene kun.

Hendes termin begynder om ganske få dage, og så bliver buret tjekket dagligt indtil vi enten ser babyerne, eller kan høre dem.

Så vi glæder os herhjemme nu, for vi har ikke haft unger siden Angels første kuld, hvilket var for ca. 1½ år siden. Det bliver spændende.

søndag den 20. januar 2013

Update på Sia

Lille Sia er faldet rigtig godt til, hun er ikke så nervøs for os herhjemme længere, hun er derimod begyndt og blive legesyg overfor os, og tager enhver chance for at lege. Hun har også mødt en af de andre piger for første gang, og det gik rigtig godt, så nu er planen at de to skal mødes et par gange mere og så sættes sammen så Sia kender en i flokken.

Derudover er jeg begyndt og kigge efter et pensionist bur til pigerne, da Angel har nået den alder hun har skal hun ikke bøvle med så mange flere nye små unger, så hellere at hun og en anden kan komme i bur for sig selv og ikke skulle bekymre sig omkring nye i flokken, men hvor de bare skal holde den lille flok de er og slappe af.